Fornuft og følelse:
For lang til biografen?
Vi ser Jane Austens Fornuft og følelse i Palads. På vej ind: Jane Austen, dating dengang og nu, og robotter i hjemmet. På vej hjem: for første gang er vi ikke helt enige om en film. Ingen spoilers her på siden.
Med Ihan & Joel
Samme film. To reaktioner.
Still fra Fornuft og følelse (2026) · Foto: Focus Features
SE AFSNITTET
LYT TIL AFSNITTET

Film med Ihan & Joel
AFSPILLES VIA SPOTIFY
OM AFSNITTET
Første gang, vi er uenige.
Sjette biograftur går til Fornuft og følelse, Georgia Oakleys nye filmatisering af Jane Austens roman fra 1811. Daisy Edgar-Jones og Esmé Creed-Miles spiller søstrene Elinor og Marianne Dashwood: den ene fornuftig, den anden styret af sine følelser.
På vej ind snakker vi om Jane Austen, om Pride and Prejudice og Wuthering Heights, og om hvorfor kærligheden er den samme, selv om alt andet har ændret sig på 200 år. Vi når også omkring dating dengang og nu, et vædemål om fremtidens medicin og humanoide robotter i hjemmet.
På vej hjem sker det for første gang: Vi er ikke helt enige. Den ene af os synes, filmen er smuk, men for lang til biografen. Den anden blev suget ind i tiden, tøjet og alle detaljerne.
PÅ VEJ IND
Før filmen
Jane Austen, Pride and Prejudice og Wuthering Heights, dating dengang og nu, et vædemål om fremtidens medicin og robotter i hjemmet. Første del af afsnittet er spoilerfri.
PÅ VEJ HJEM
Efter filmen
Vi snakker om tempoet, om filmen hører til i biografen eller i sofaen, og om de skønne bifigurer, ikke mindst datteren, der kun taler om vejret. Vi sammenligner med Pride and Prejudice og Bridgerton og giver hinanden romantiske film for til næste gang. Og så vil vi gerne høre fra jer, der har læst bogen: Lever filmen op til den?
“Den kunne godt have været en halv time kortere, faktisk.”På vej hjem fra Fornuft og følelse
I afsnittet holder vi ikke igen for spoilers. Vi taler frit om hele filmen, præcis som vi altid gør i bilen efter en biograftur.


