Whalefall:
Vi tudbrølede til en hvalfilm
En ung mand bliver slugt af en hval og har en time ilt tilbage. På vej ind: virale hvalvideoer, Austin Abrams og casting i Hollywood. På vej hjem: hvorfor vi begge sad og tudbrølede. Ingen spoilers her på siden.
Med Ihan & Joel
Samme film. To reaktioner.
Still fra Whalefall (2026) · Foto: 20th Century Studios
SE AFSNITTET
LYT TIL AFSNITTET

Film med Ihan & Joel
AFSPILLES VIA SPOTIFY
OM AFSNITTET
Vi troede, det var en hvalfilm.
Femte biograftur går til Whalefall, Brian Duffields film om en ung mand, der bliver slugt af en hval og har en time ilt tilbage. Austin Abrams, som vi lige har set i Resident Evil, spiller hovedrollen, og Josh Brolin spiller hans far.
På vej ind snakker vi om den virale video, hvor en far filmer sin søn i kajak blive slugt af en hval og spyttet ud igen, og om hvilke hvaler der overhovedet kan sluge et menneske. Vi snakker også om, hvorfor Austin Abrams aldrig ser ud til at vælge forkert, om lydeffekter, og om hvordan skuespillere bliver castet i Hollywood.
På vej hjem er vi begge røde om øjnene. Vi havde regnet med en spændingsfilm om at overleve inde i en hval, og vi fik et dybt og rørende drama om en far og en søn. Mere siger vi ikke her, for den skal opleves.
PÅ VEJ IND
Før filmen
Den virale hvalvideo, kaskelothvaler mod pukkelhvaler, Austin Abrams, lydeffekter og casting i Hollywood. Og hvorfor biografen har det godt i Danmark. Første del af afsnittet er spoilerfri.
PÅ VEJ HJEM
Efter filmen
Vi snakker om skuespillet, om fædre der har svært ved at sætte ord på deres følelser, og om hvor skræmmende og klaustrofobisk filmen er. Bagefter glider snakken over i The Whale med Brendan Fraser, In the Heart of the Sea og drømmen om en dag at få Mads Mikkelsen som gæst.
“Sidste gang, jeg græd så meget, var til Interstellar, og det er 10 år siden.”På vej hjem fra Whalefall
I afsnittet holder vi ikke igen for spoilers. Vi taler frit om hele filmen, præcis som vi altid gør i bilen efter en biograftur.


